Fysisk hyperlink

Fra WikiByg

Jump to: navigation, search

Fysiske hyperlinks skaber et link fra den virkelige verden til den virtuelle på Internettet. I denne artikel viser vi, hvad det kan bruges til i byggeriet, og hvordan det kan laves med 2D barcodes eller 2D stregkoder, som det hedder på dansk, og ved hjælp af RFID (Radio Frequency Identification) teknologi.

QR-code med link til WikiByg
Forstør
QR-code med link til WikiByg

Indholdsfortegnelse

Hvad er et fysisk hyperlink?

Fysiske hyperlinks kan sammenlignes med digitale hyperlinks i HTML, men fremstår som en mærkning af fysiske objekter såsom bygninger, døre, vinduer, mennesker og tøj. I modsætning til at være en markeret tekst eller billede, som man kan klikke på med sin mus, scannes de fysiske hyperlinks med en stregkodelæser, en kameratelefon eller en RFID-læser, hvor sidstnævnte i øvrigt kan være indbygget i en mobiltelefon. Effekten er imidlertid den samme som at klikke på et hyperlink - din browser indbygget i læseren åbner den side, som linket henviser til.

Hvad kan det bruges til?

Vi har endnu kun set begyndelsen af denne teknologis muligheder og kan forvente, at den snart bliver meget synlig i gadebilledet og f.eks. på varer i supermarkedet.

Du kan f.eks. anvende det fysiske hyperlink til at:

  • Linke til din bygnings salgsannonce, med supplerende billedmateriale og beskrivelse.
  • Linke til den side på WikiByg, hvor du har lagt montagevejledningen til dine byggevarer.
  • Zoome ind på tilsvarende sted i din virtuelle bygningsmodel på Second Life.
  • Hurtigt vise billedkataloget på Flickr, der viser turistattraktionen i godt vejr.
  • Linke til din mobile blog på Twitter.
  • Skabe links fra siderne i dit papirbaserede byggevarekatalog, til den fuldt opdaterede version på din hjemmeside eller på WikiByg.

Det fysiske hyperlink behøver ikke blot at være til en hjemmeside, det kan f.eks. også indeholde:

  • En SMS besked
  • Et telefon nummer
  • En vilkårlig tekstbesked
  • En e-mail-adresse
  • En position på et kort
  • Eller blot en unik ID på det objekt du skanner.

Sådan læses 2D stregkoder

Her fremstilles en poster med QR-Code, som linker til WikiByg, i et almindeligt billedbehandlingsprogram.
Forstør
Her fremstilles en poster med QR-Code, som linker til WikiByg, i et almindeligt billedbehandlingsprogram.
Eksempel på læsning af QR-Code med iPhone
Forstør
Eksempel på læsning af QR-Code med iPhone
Move and scale foto af QR-Code på iPhone
Forstør
Move and scale foto af QR-Code på iPhone
Åben URL fra QR-Code i Safari-browseren på iPhone
Forstør
Åben URL fra QR-Code i Safari-browseren på iPhone

En af de populære måder at skabe det fysiske hyperlink på er ved hjælp af den todimensionelle (2D) stregkode kaldet QR Code, udviklet af det japanske firma Denso Wave Inc. 2D stregkoden svarer til de velkendte endimensionelle stregkoder, men kan indeholde mere data, hvilket skaber de nye muligheder.

Ved at installere et lille program kan mange kameratelefoner anvendes til at læse det fysiske hyperlink. Der findes mange gratis QR Code applikationer, et par af dem er:

  • i-nigma til Symbian eller Windows Mobile telefoner (f.eks. Nokia)
  • Barcodes til iPhone som installeres via iTunes.

Programmet Barcodes giver dig mulighed for at skanne stregkoden (vha. iPhones kamera) og automatisk afkode den. Når Barcodes er startet aktiveres iPhones kamera, og du kan nu tage et billede af den aktuelle stregkode. Hvis Barcodes f.eks. afkoder billedet som en URL bliver du spurgt om du vil åbne den pågældende side i Safari.

Når du har installeret softwaren så prøv f.eks. at tage et billede af stregkoden øverst på siden. Herved får bliver du linket til WikiByg.

Brug mobiltelefonen som RFID læser

De første mobiltelefoner er nu på markedet, som kan aflæse RFID-tags. Det giver i princippet de samme muligheder som stregkoden, men læsningen går hurtigere og teknologien kan lettere gøres robust, så den kan anvendes i byggeriet. Den RFID teknologi, som er indbygget i nogle mobiltelefoner betegnes NFC (Near Field Communication), det gælder f.eks. den specialudgave af Nokia 6131 vist på billedet til nederst til højre.

RFID scanning med Nokia 6131 NFC af tag i klistermærke. Ved scanningen åbnes hjemmesiden automatisk.
Forstør
RFID scanning med Nokia 6131 NFC af tag i klistermærke. Ved scanningen åbnes hjemmesiden automatisk.

Skab dine egne fysiske hyperlinks

Kaywa tilbyder en gratis QR kode generator, fra deres hjemmeside. Her indtaster du blot dit link, telefonnummer eller e-mail adresse også genereres et billede med stregkoden.

En anden mulighed er RFID-teknologien. Her kan du f.eks. købe et lille start-kit med RFID-læser, tags og software hos touchatag.

Links

engelske side på Wikipedia.

  • Applikationen Barcodes er del af ZXing (udtales Zebra Crossing) projektet, der er initieret af Google.
  • Insqribe et online QR code management tool.
  • Mobile Barcodes Hjemmeside om 2D stregkoder.
  • Nokia 6131 NFC mobiltelefon med indbygget RFID læser.
  • Top Shop Netstore Her kan du købe en NFC kompatibel mobiltelefon.
  • NFC Forum er en non-profit industrisammenslutning, som understøtter brugen af Near Field Communication teknologien i forbruger elektronik, mobiltelefoner og PC’er.
Personlige værktøjer
  • jo dela rosa
  • 2007 trade fairs in greece
  • addidas sandles
  • king seeley thermos company
  • dwmbeancounter.com
  • final fantasy xii armor guide
  • celebrating wiccan yule
  • 2 pole programable thermostat 8000 series
  • cake decorating illustrated ideas
  • altec 134 4-20ma
  • aluminium lanyard
  • endangered grassland species
  • attachment parenting international
  • 95 these by martin luther
  • amc faceplate
  • dexter stratton dharma
  • driving safely