Det Digitale Byggeri
Fra WikiByg
Det Digitale Byggeri (DDB) startede i 2001, hvor Erhvervsfremmestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, af personer fra de forskellige byggeerhverv. Deres opgave var at afdække, om det offentlige havde en rolle i at fremme byggeriets IT-udvikling, og hvad denne rolle i givet fald skulle være.
Konklusionen var, at det offentlige har en vigtig rolle i at fremme IT i byggeriet. Det skyldes grundlæggende, at digitaliseringen ikke kommer af sig selv. Eller kun yderst langsomt og derved med lange udsigter for produktivitetsgevinster for samfundet. Denne låste situation mente gruppen bundede i to forhold, som er særlige for netop byggesektoren [Det Digitale Byggeri, 2001].
- For det første er kunderne (Bygherrerne) for fragmenterede til at stille standardkrav til virksomhederne. Bygherrerne har hver deres krav, der tvinger byggeerhvervene til at ”danse rundt” efter forskellige systemer. Og derfor har byggevirksomhederne og IT-branchen ikke incitament til at investere massivt i at udvikle et samlet system [Det Digitale Byggeri, 2001]
- For det andet er også selve byggesektoren for fragmenteret til at gennemsætte fælles ”IT-færdselsregler” i byggeriet. Der er ingen enkeltbranche, der sætter dagsordenen, som f.eks. i bilindustrien. Selvom bygherrene er afgørende for procesændringerne i branchen, er det nødvendigt at også byggevirksomhederne selv skal ensarte IT-anvendelsen mellem sig ”internt” i byggeprocessen. Fragmenteringen får hver enkelt virksomhed/delbranche til at suboptimere og skaber ikke incitament til at fremme hinandens anvendelse af IT. Derfor er næsten al information stadig papirbaseret i dag selv om teknologien nu er moden til en højere grad af integration og IT-anvendelse. Eksempler på suboptimeringen er, at rådgiverne ikke udnytter materialeproducenternes digitale varedata godt nok, at entreprenørerne ikke modtager rådgivernes mængdeoverslag digitalt, og at håndværkerne ikke får tegninger med digital information. [Det Digitale Byggeri, 2001]
Det blev besluttet, at den bedste måde at udbrede kendskabet og mulighederne ved digitalisering af byggeprocessen skulle være at vedtage bygherrekrav for alle statslige byggerier over en vis størrelse. På den måde ville det være muligt at gøre byggebranchen opmærksom på de muligheder der ligger i IT-anvendelse i byggeprocessen, og på den måde sikre en hurtigere udbredelse i branchen. [Bips konference, 2006].
Indholdsfortegnelse |
Opbygning af Det Digitale Byggeri (DDB)
Det overordnede formål/vision, fra regeringens side ved etableringen af DDB, var at digitalisere hele byggeprocessen fra arkitektens tegninger til driften af byggeriet, samt evt. nedrivning af byggeriet. DDB’s overordnede tema er derfor byggeriets livscyklus, og en af de væsentlige visioner for projektet er, at al information foregår digitalt. DDB er et projekt der er delt ind i tre hovedgrupper, der har fået betegnelsen ”Værksteder”. De enkelte værksteder er delt op i flere initiativer, som er uddelegeret til forskellige parter indenfor byggeriet, for at inddrage flest mulige aktører i processerne i DDB. På den måde skabes en bred viden og forståelse for digitaliseringens muligheder/nødvendighed. Der er lavet tre værksteder under DDB, henholdsvis Værktøjer og software, Implementeringsnetværket og udviklingskonsortierne. Den organisatoriske måde at anskue projektet er illustreret på figuren herunder:
Den organisatoriske måde at anskue henholdsvis Udviklingskonsortierne og Implementeringsnetværket er vist på figurerne herunder. Grunden til, at Værktøjer og Software ikke er organisatorisk opbygget, skyldes at denne del af DDB, er uddelegeret til den private softwarebranche, da det er besluttet, at DDB ikke skal stå for udviklingen af nye programmer eller værktøjer. Dog er der lavet enkelte workshops for interesserede softwareleverandører, så disse kan få indblik i, hvad bygherrekravene stiller af krav til deres produkter.
Værkstederne består af en række initiativer/projekter der kan inddeles efter deres position i forhold til de bygherrekravene. Ved Bips konferencen i Odense 2006 havde formanden for Implementeringsnetværket, Christian Lerche valgt at inddele de enkelte initiativer, ved hjælp af følgende metaforer [Lerche, 2006]; Grundfoder, Pisk og Gulerødder. Grunden til denne metaforopstilling, er måden DDB kan betragtes på. Pisk indeholder bygherrekravene som de offentlige bygherre skal opfylde fra 1. januar 2007 for nybyggerier, mens for renoveringsopgaver er kravene gældende fra 1.januar 2008. Grundfoder indeholder de initiativer/projekter som skaber grundlaget for, at det er muligt at opfylde bygherrekravne. Gulerødderne indeholder de initiativer/projekter under DDB, som er blevet til for at hjælpe byggebranchen med at forstå, lære og implementere de værktøjer der skal til, for at opfylde bygherrekravene [Lerche, 2006]. DDB er illustreret ud fra mataforbetragtningen på nedenstående figur.
Fra 1. januar 2007 har der været krav til, hvorledes der på offentlige byggeprojekter skal anvendes IKT. For at dette kan lade sig gøre, er der skabt et grundlag, der muliggør opfyldelsen af de eksplicitte krav. For at tiltrække aktører til i fremtiden at blive ved med at byde ind på offentlige projekter, og opfylde de selvsamme krav, er der skabt en række initiativer, som går under det overordnede tema; motivation. I nedenstående liste er oplistet de enkelte initiativer under DDB, samt angivet hvilket af temaerne de hører under:
Grundlag
- Det Digitale Fundament
- Værktøjer og Software
Krav
- Bygherrekrav fra de fire udviklingskonsortier
Motivation
- Showroom(Internettet)
- Forum(Internettet)
- Softwareudbydere(Internettet)
- Bedst i Byggeriet
- Digital Projektplanlægning
- Implementeringsnetværket
Grunden til at der under motivation er angivet (Internettet) efter enkelte af initiativerne, skyldes at disse udelukkende findes på Internettet på DDB's hjemmeside.
På nedenstående figur er vist en organisatorisk opbygning af DDB beskrevet vha. metaforer:
De enkelte initiativer under DDB er ikke forløbet kronologisk, men er foregået sideløbende og med tværgående samarbejde.
Se også
Eksterne links
- Det Digitale Byggeri
- Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri - Bekendtgørelsen bag Det Digitale Byggeri.
Refencer
- [Det Digitale Byggeri, 2001] Det Digitale Byggeri – Rapport fra en arbejdsgruppe 2001
- [Bips konference, 2006] Bips Konference i Odense 2006
- [Lerche, 2006] Christian's oplæg på Bips Konference, Odense 2006, Implementeringsnetværket.
