De digitale bygherrekrav

Fra WikiByg

De digitale bygherrekrav er den populære betegnelse for Erhvervs- og Byggestyrelsens Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri samt det supplerende bilag.

De digitale bygherrekrav trådte i kraft 1. januar 2007 for alle statslige nybyggerier og byggerier med 50% eller mere statsstøtte. For renoveringsopgaver trådte kravene i kraft 1. januar 2008. De ialt 10 bygherekrav kan fordeles på 4 overordnede områder. Til udvikling af bygherrekravene inden for hvert af de fire hovedområder, blev der under Det Digitale Byggeri iværksat udviklingsprojekter. Disse blev udliciteret, hvorefter det var muligt at byde ind og vinde licitationen. I nedenstående liste ses de fire indsatsområder og de konsortier der vandt de enkelte licitationer.

Projektweb: PWK-konsortiet
3D Modeller: B3D-konsortiet
Digitalt udbud: Bank-konsortiet
Digital aflevering: DACaPo-konsortiet

Hovedopgaven for de fire konsortier var, at udarbejde følgende rapporter indenfor hver deres område:

Kravspecifikation
Vejledning
Potentialer og barrierer

Ud fra de to rapporter kravspecifikation og vejledning, fra de enkelte konsortier, udarbejdede Erhvervs- og Byggestyrelsen med hjælp fra Emcon, de endelige krav som blev sendt i høring i sommeren 2006. Dette er illustreret på nedenstående figur.

[redigér]

De 10 bygherrekrav

På baggrund af de udarbejdede kravspecifikationer og vejledninger fra de fire omtalte indsatsområder, udarbejdede Erhvervs- og byggestyrelsen med hjælp fra Emcon, de nye bygherrekrav, som derefter blev sendt i høring og godkendt [Det Digitale Byggeri, 2006]. Bygherrekravene er gengivet herunder og arbejdet i de enkelte konsortier er beskrevet i de efterfølgende afsnit.

Obligatorisk brug af projektweb: Al byggedokumentation udveksles via projektweb. Entreprenøren skal kunne tilgå projektwebben og udprinte arbejdstegninger i A3 på byggepladsen
Krav til projektwebløsningen: Bygherren skal sikre, at der stilles en effektiv og sikker projektwebløsning til rådighed for byggeprojektets parter. Bestemmelsen specificerer en række krav til løsningen.
Tegninger i A3: De projekterende skal udføre alle arbejdstegninger, så de kan udprintes i A3-formatet.
Obligatorisk brug af 3D modeller i konkurrencer: Bygherren skal ved enhver konkurrence om et byggeprojekt overveje, om der med fordel kan stilles krav til de konkurrende om at opbygge en 3D model af deres konkurrenceprojekter som grundlag for bedømmelsen – herunder om der skal stilles krav om bestemte typer simuleringer. Ved byggerier over 40 mio. er brug af 3D modeller obligatorisk.
Obligatorisk brug af bygningsinformationsmodeller i projektering og udbud: Bygherren skal forud for ethvert nybyggeri vurdere, om der skal stilles krav til de projekterende om at opbygge en digital bygningsmodel af byggeprojektet. Vurderingen skal ske ud fra en samlet bedømmelse af økonomi og nytteværdi. Ved byggerier over 40 mio. kr er 3D modellen obligatorisk, og entreprenøren skal af modellen kunne udtrække oplysninger om mængder mv. Modellen skal kunne udveksles i IFC-format.
Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale (først obligatorisk fra 2009): Beskrivelser udarbejdes efter principperne i bips B100. Udbudsprojektet skal indeholde en beskrivende mængdefortegnelse, struktureret i henhold til Dansk Bygge Klassifikation, som opgør de mængder, de bydende skal lægge til grund for deres tilbud. Hvis der til byggesagen opbygges en digital bygningsinformationsmodel (obligatorisk ved byggerier over 40 mio. kr) skal entreprenøren kunne udtrække sine mængder af modellen.
Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation: Udbud af udførelsesentrepriser gennemføres over internettet, hvor udbudsmaterialet skal være tilgængeligt i udbudsperioden. De bydende skal afgive deres tilbud til en portal på internettet, hvor licitationen afholdes ved en samtidig offentliggørelse af tilbudene.
Digital aflevering af forvaltningsdata: Bygherren skal identificere hvilke driftsrelevante data fra byggeprocessen, der ønskes afleveret digitalt sammen med byggeriet. Blandt de medvirkende parter udpeges en ansvarlig for afleveringen. Den fysiske aflevering sker under anvendelse af digitale mangellister i overensstemmelse med bips-standarden.
Dokumenter og model: Den digitale aflevering omfatter såvel dokumenter som datamodel.
Valg af afleveringsformat: Bygherren skal vælge om de driftsrelevante forvaltningsdata skal afleveres enkeltvis i XML-format, som samlet model i IFC-format - eller indtastes direkte i driftsherrens forvaltningssystemer.

[redigér]

Projektweb

I februar 2004 vandt Projektwebkonsortiet, PWK, bygherrekravet ”projektweb”. PWK er sammensat af følgende parter; Backbone Digital Systems(Byggeweb), Byggeriets IT, Niras, Rambøll, NCC, Teknologisk Institut og Jensen + Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekter [Det Digitale Byggeri 1, 2006]. Indsatsområdet projektweb har fastlagt bygherrekravet til anvendelse af projektweb. Projektwebben skal ved til- og fravalg af moduler kunne tilpasses et givent byggeprojekt afhængig af dets størrelse, faser og kompleksitet. Projektwebben skal understøtte byggeprocessen helt ud til byggepladsen og sikre alle parter et højt informations- og kommunikationsniveau. Projektwebben skal samtidig understøtte den offentlige bygherres faser fra programmering til 5-års eftersyn, og sikre dataejerskab, ansvarsfordeling og historik [PWK 1, 2005]. Udbuddet der blev vundet af PWK-konsortiet, var udbudt i samarbejde med Forsvarets Bygningstjeneste, der stillede test-byggerier til rådighed for test af bygherrekravene for henholdsvis anvendelse af projektweb og digitalt udbud. Erfaringer fra de disse test-byggerier er indarbejdet i de færdige udgaver af vejledninger og kravspecifikationer. PWK har i september 2005 fremlagt 2. version af forslag til bygherrekravet projektweb.

PWK’s bud på kravene er specificeret ud i krav til:

Entreprenør
Underentreprenør
Bygherre
Projekterende
Producent
Leverandør
Myndighed
Driftsherre
Udbyder af projektweb
Administrator
Projektleder
Godkender
Distributør
Nyhedsansvarlig
Tegningskoordinator
Udbudsadministrator
Printudbyder

Det er herved muligt for den enkelte part, at de udelukkende skal sætte sig ind i den del af rapporten der omfatter dem. Bygherrekravet skal sikre, at alle parter i en byggesag deler og udveksler projektdata via en projektweb på Internettet. Det er vigtigt at alle byggeprojektets væsentlige aktører skal have adgang til projektwebben, hvor byggesagens dokumenter samles i en fælles dokumentbase. Dette kræver at der opsættes en række fælles ”spilleregler” for datadisciplin og samarbejde, og dette er et af de områder PWK-konsortiet har arbejdet med [Det Digitale Byggeri, 2006]. Den udarbejdede kravspecifikation, har til opgave at sikre følgende [Det Digitale Byggeri, 2006], [PWK 2, 2005]:

At der tilrettelægges en fornuftig opstart
At alle uddannes i at bruge projektwebben
At dokumenterne lagres i en nem og overskuelig struktur
At der indgås klare aftaler om, hvem der har ansvar for hvad
Hvem der har adgang til hvad

[redigér]

3D Modeller

Efter udbud og konkurrence i efterår-vinter 2003, blev indsatsområdet med at udvikle brancheløsningen for 3D modeller i byggeprojekter overdraget B3D-konsortiet. B3D-konsortiet består af Arkitema, Rambøll, NCC og Aalborg Universitet. 3D modeller er kernen i DDB. Visionen er at alle data knyttes til den virtuelle bygningsmodel, som genereres under projekteringen. Bygherrekravet ”3D Modeller” skal give retningslinier for bygherrens krav til anvendelse af 3D-modeller, i forbindelse med rådgivningsydelserne i byggeriets indledende faser, her menes programmering og skitseprojektering [Det Digitale Byggeri, 2006]. Retningslinierne indeholder konkrete forslag til kravspecifikationen for anvendelse af 3D modeller, herunder visualisering og simulering, anvendelsesområder samt genbrug af data i de efterfølgende faser. Indsatsområdet er gennemført i samarbejde med Statens Forsknings og Uddannelsesbygninger (i dag Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST)) , der har stået som bygherre for to demonstrationsbyggerier [Det Digitale Byggeri, 2006]. B3D konsortiet har i juli 2004 fremlagt forslag til bygherrekrav og vejledning i deres første version. 3D bygherrekravene er afprøvet ved en arkitektonisk idékonkurrence, som Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger gennemførte i 2005, i samarbejde med Aalborg Universitet. Afprøvningen har foreløbig kun omfattet de dele af kravene, der knytter sig til visualisering. Den videre afprøvning og revision af kravene er blevet gennemført i perioden vinter, forår og sommer 2006, og de endelige krav lå færdige i august til høring [Det Digitale Byggeri, 2006]. Da kravene med tilhørende vejledning første gang blev fremlagt i juli 2004, lagde konsortiet meget stærkt vægt på, at dette bygherrekrav ville gøre op med den traditionelle fasemodel, men alligevel tags bips' udgivelse angående 3D arbejdsmetode udgangspunkt i den traditionelle fasemodel. Fra starten så konsortiet to centrale problemstillinger: At definere, hvad der er fællesmængder og at afklare en passende detaljeringsgrad. B3D lagde derfor en strategi for løsningen hvor de opdeler byggesagens data i to samspillende dele: Kernedata og fagspecifikke data [B3D 1, 2004]. 3D Kernedata er den fællesmængde af data, som alle parter i en byggesag trækker på og bidrager til. Kernedata skal uden videre kunne overføres og videreudvikles mellem byggesagens parter gennem dens faser, i et kontinuerligt og dynamisk projektforløb. Herved skabes en komplet objektorienteret bygningsmodel, hvor de enkelte objekter indeholder alle nødvendige data til brug for analyser og dataudtræk, der skal anvendes indenfor de enkelte fagdiscipliner [B3D 1, 2004]. De fagspecifikke data er den del af den samlede datamængde, der kun udvikles og bruges indenfor den enkelte fagdisciplin. Udover specifikationen af data har konsortiet specificeret to forskellige modeltyper, Kravmodel og 3D bygningsmodellen. Kravmodellen udarbejdes af bygherren som en del af byggeprogrammet. Modellen kan blandt andet vise krav til grunden, myndighedskrav, miljøet eller lignende. Kravmodellen kan både være en 3D model, eller en liste af krav [B3D 1, 2004]. 3D bygningsmodellen eller Building Information Modellen(BIM), er den eller de 3D modeller, der skabes gennem hele projektet. Ved at videreudvikle modellen igennem modeltyper, som opdeles i faser, skabes den komplette objektorienterede model(BIM) [B3D 1, 2004]. B3D's opdeling i modeltyper omfatter:

Volumenmodellen opbygges af geometriske grundformer, der er massive. Volumenmodellen kan anvendes i forbindelse med vurderinger af eksteriør i en bymodel eller et sol-diagram mm. [B3D 1, 2004].
Rummodellen indeholder udelukkende informationer om rummet, og ikke om de konstruktionselementer der omgiver rummet. Disse defineres som konstruktionsrummet, analogt til netto- og bruttoarealet [B3D 1, 2004].
Elementmodellen er forløberen for bygningsmodellen, hvor elementerne er resultatet af den første opbygning af afgrænsede bestanddele. Elementerne har derfor en geometrisk form og placering, og overordnede funktionskrav er identificeret [B3D 1, 2004].
Bygningsdelmodellen indeholder bygningsdele, som er detaljeret til et niveau, hvor kra-vene til deres ydeevne og opbygning er nøje specificeret, men før der er truffet et valg af et produkt fra en bestemt leverandør [B3D 1, 2004].
Konstruktionsmodellen indeholder alle konstruktive sammenhænge og de valgte materia-ler er fastlagt og indarbejdet i modellen. Specifikke data er knyttet til objektet, og 3D ob-jekter udføres med en detaljeringsgrad svarende til et hovedprojekt, i det den konstruktive opbygning af de enkelte 3D objekter specificeres og vises i det grafiske udtryk [B3D 1, 2004].

Der findes i dag ikke CAD- eller IKT-værktøjer som understøtter B3D's opdeling i modeltyper, hvorfor inddelingen i højere grad er teoretiske begreber, der beskriver et niveau af informationsindhold i en virtuel 3D model end faktiske modeller. Opdelingen i modeltyper vil dog kunne få vigtig betydning i fremtidens strukturering af virtuelle modeller.

[redigér]

Digitalt Udbud

Bank-konsortiet var det første af konsortierne som vandt en licitation, i oktober 2003, indenfor indsatsområdet Digitalt udbud. Konsortiet består af Balslev A/S Rådgivende Ingeniører, KHR Arkitekter A/S Norconsult og Arkitektskolen Århus. BANK-konsortiet var derfor et af de konsortier der var længst fremme i processen, og har derfor været frontløber på mange områder [Det Digitale Byggeri, 2006]. De har fået udviklet et fast format for digitale udbud på en måde, der kan stilles som Byg-herrekrav. De har beskrevet en metode for automatisk udtræk af mængder på grundlag af digitale tegninger og standardiserede beskrivelser. Løsningsmodellen blev fremlagt i foråret 2004 og afprøvet i to demonstrationsbyggerier for Forsvarets Bygningstjeneste. På baggrund af resultaterne er der udarbejdet en endelig rapport, som danner grundlag for de formulerede regler for digitalt udbud ved statslige byggerier. Den tilpassede kravspecifikation og vejledning samt konsortiets rapport om barrierer og potentialer ved digitalt udbud blev fremlagt i juni 2005 [Det Digitale Byggeri 1, 2006]. Kravene beskriver tilrettelæggelsen af udbuddet, så tilbudsindhentningen kan ske elektronisk over Internettet. For fremtiden skal rådgiver udarbejde standardiserede digitale beskrivelser og angive mængder som grundlag for entreprenørens prissætning. Projekteringen skal foregå objektorienteret med mulighed for digitalt udtræk af mængder [BANK 1, 2005]. Udbudsmaterialet skal foreligge digitalt og indeholde en beskrivende mængdefortegnelse (BMF). Denne er udarbejdet af rådgiveren, som har opgjort de mængder, som skal ligge til grund for entreprenørernes tilbud. Det skal være muligt at trække mængderne direkte ud af den digitale bygningsmodel [BANK 2, 2005]. BMF skal udformes efter på grundlag af det nye klassifikationssystem, DBK, og baseres på bips B 100 standarden [BANK 2, 2005]. I princippet skal de bydende entreprenører alene udfylde tilbudslisten med deres enhedspriser på de forskellige delleverancer. Men det er valgt, at entreprenørerne skal have adgang til den digitale bygningsmodel, således at det er muligt at studere detaljer i produktet, da designet også spiller ind på tilbuddet, da nogle designudformninger kan være mere komplicerede end andre, og derved kræver flere mandetimer at udføre[BANK 2, 2005]. Tilbudsgivningen skal ske over Internettet, ved at de bydende kan uploade deres tilbudslister til en portal på Internettet, f.eks. en projektweb. Efter at den vindende entreprenør er fundet overgår ansvaret for mængdeopgørelserne fra rådgiveren til entreprenøren.

[redigér]

Digital Aflevering

I maj 2004 vandt konsortiet DACaPo indsatsområdet digital aflevering. DaCaPo-konsortiet består af Cowi, DR, Pihl og Aalborg Universitet [Det Digitale Byggeri, 2006]. Målet var at strukturere relevante data og dokumentation fra byggeprocessen på en måde, så den uden videre kan anvendes i driftssituationen og danne grundlag for en vedligeholdelsesplanlægning, periodiske eftersyn og udskiftninger af enkeltkomponenter. Det vil sige, at digital aflevering, skal indeholde relevante drifts- og vedligeholdelsesdata, som kan anvendes i forbindelse med almindeligt anvendte ejendomsforvaltningsprogrammer [DaCaPo 1, 2006]. Opgaven har derfor været at kortlægge hvilke data og hvilken detaljeringsgrad og systematik, der er relevant til formålet, samt en analyse af, hvilke fordele og ulemper, barrierer, omkostninger mm. der er forbundet med den foreslåede løsning. Derudover skal løsningen sikre, at udveksling af data er mulig mellem de programmer, der anvendes ved henholdsvis projektering/udførelse og i ejendomsforvaltningen. Kravene er blevet testet i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, der er bygherre på to demonstrationsbyggerier, hvor kravene skal efterses. DACaPo fremlagde i november 2004 forslag til bygherrekravet. Krav og Vejledninger har i 2005 været afprøvet i de to føromtalte demonstrationsbyggerier. DACaPo konsortiet har på grundlag af dette, revideret kravspecifikationen og vejledningen, som blev fremlagt marts 2006 [Det Digitale Byggeri, 2006]. DaCaPo anviste i deres vejledning, at bygherrekravet skal sikre, at de udførende og projek-terende ved byggeprojekter afleverer relevante data, i digital form, til brug for ejendoms-forvaltningen. De digitale data skal bestå af strukturerede dokumenter og dokumenttyper, som kan anvendes direkte. Derudover skal der afleveres en datamodel, der kan importeres direkte i driftsorganisationens IT-system for ejendomsdrift [DaCaPo 1, 2006].

[redigér]