BIM

Fra WikiByg

Denne artikel giver en overordnet beskrivelse af BIM (Building Information Modeling), og de tilknyttede begreber og koncepter. BIM som selvstændigt begreb stammer fra 2002, hvor det blev introduceret af Jerry Laiserin, som en populær betegnelse for et nyt ord til at erstatte CAD. [1]. BIM er imidlertid ikke noget nyt koncept og de tidligste dokumenterede eksempler på prototyper til BIM systemer stammer fra 1975 (Eastman, 1975).

Begreber som Building Product Models, Building Process Models, Virtual Models, Virtual Buildings, Product Information model, Parametriske Modeller (se parametri), Virtual Design and Construction, 3D Modeller, Objektorienterede Modeller, 4D CAD m.v. anvendes ofte til at beskrive beslægtede og overlappende begreber med deraf følgende problemer. Derfor giver det god mening at introducere et nyt fælles begreb i byggebranchen til at erstatte disse mange begreber.

Der er imidlertid stadig en del forvirring omkring brugen af begrebet BIM. Mange softwareleverandører anvender deres egne fortolkninger af begrebet BIM og det samme gør arkitekt- og rådgivende ingeniørfirmaer. Derfor er det WikiByg's hensigt at introducere en dansk definition af BIM. Denne definition er baseret på en oversættelse af definition angivet i "BIM Handbook" (Eastman et al., 2007), der er skrevet af fire erfarne forskere indenfor BIM.

[redigér]

Definition af BIM

"BIM Handbook" (Eastman et al., 2007) definerer BIM således: BIM defineres som en modelleringsteknologi og dens tilknyttede processer til at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller. Bygningsmodeller karakteriseres ved at indeholde:

Bygningsdele der er beskrevet med en intelligent digital repræsentation (objekter) som "ved" hvad de er, og kan tilknyttes grafik- og data-attributter samt parametriske regler.
Bygningsdele der indeholder data, der beskriver hvorledes de opfører sig, hvilket er nødvendigt til analyse og arbejdsprocessor såsom mængdeberegning, speficikation og energianalyse.
Konsistent og ikke-redundant data således at ændringer i data om en bygningsdel er repræsenteret i views af denne bygningsdel.
Koordinerede data således at alle views af en model er repræsenteret på en koordineret måde.

En supplerende definition af BIM er givet af M.A. Mortonson Company, der omtaler BIM som en "intelligent simulering af arkitektur". For at understøtte en integreret aflevering må denne simulering udvise seks nøglekarakteristika (Campbell, 2006):

Digital
Rummelig (3D)
Målbar (kvantificerbar, dimensionerbar og understøtte dataudtræk)
Fyldestgørende (sammenfattende og kommunikativt design hensigte, bygningsperformance, bygbar og indeholde sekventielle og økonomiske aspekter og metoder)
Tilgængelig (for hele organisationen dvs. både bygherre, arkitekt, ingeniør og entreprenør gennem et indbyrdes kompatibelt og intuitivt interface)
Vedvarende (brugbar gennem alle faser af byggeriets livsforløb)

På baggrund af ovenstående definitioner er der idag kun få teams og ingen software applikationer, der fuldt ud understøtter alle BIM kriterierne.

[redigér]

Parametriske objekter

Anvendelse af parametriske objekter er en vigtig forudsætning for BIM og dens differentiering fra anvendelsen af traditionelle 2D objekter. Parametriske objekter defineres som (Eastman et al., 2007):

Bestående af geometriske definitioner og tilknyttede data og regler
Geometri er integreret ikke-redundant, og tillader ikke inkonsistenser. Når et objekt vises i 3D, kan dets facon ikke repræsenteres internt redundant f.eks. som multible 2D views. Der kan ikke "snydes" med dimensioner.
Parametriske regler for objekter ændrer automatisk tilknyttet geometri, når det bliver indsat i en bygningsmodel eller når der bliver ændret på tilknyttede objekter. F.eks. tilpasses en dør automatisk til en væg, en lysafbryder placeres automatisk på den rette side af en dør, en væg tilpasses automatisk til undersiden af tag eller loft mv.
Objekter kan defineres på forskellige niveauer aggregation (sammenhæng), hvilket betyder at man kan definere både en væg og dens tilhørende bygningsdele. Objekter kan defineres og håndteres på et vilkårligt hierarkisk niveau. F.eks. hvis vægten af en vægs delkomponenter ændres skal vægten af væggen også ændre sig.
Objektregler kan identificere når en ændring forårsager problemer med gennemførbarhed f.eks. relatered til objektets størrelse, bygbarhed mv.
Objekter har evnen til at linke eller modtage samt sende eller eksportere sæt af attributter, såsom materialeegenskaber, akkustiske data, energi data f.eks. til andre applikationer eller modeller.

Værktøjer der giver brugeren mulighed for at producere bygningsmodeller, der består af parametriske objekter betegnes BIM værktøjer eller BIM software.

[redigér]

Hvad er BIM ikke?

BIM er et populært buzz word anvendt af mange softwareudviklere til at beskrive deres produkters egenskaber. Dette har ledt til en del forvirring omkring hvad BIM er. For at undgå denne forvirring har Eastman et al. (2007) også beskrevet modelleringsværktøjer, som ikke understøtter BIM teknologi. Dette inkluderer værktøjer, som karakteriseres ved at generere denne slags modeller:

Modeller der udelukkende indeholder 3D data og ingen objekt attributter. Dette er modeller, der kun kan bruges til grafisk visualisering og ikke indeholder intelligente objekter. De er gode til visualisering, men understøtter ikke data integration og design analyse.
Modeller uden understøttelse af adfærd (parametri). Dette er modeller som definerer objekter, der ikke kan justere positionering eller egenskaber fordi de ikke understøtter parametrisk intelligens. Dette gør modelopdatering meget tidskrævende og tilbyder ingen beskyttelse mod at udarbejde inkonsistente eller upræcise views af modellen.
Modeller der består af flere 2D CAD reference-filer, der kombineres for at give en samlet bygning. Det er hermed umuligt at sikre at den resulterende 3D model er brugbar, konsistent, tællelig og udviser intelligens omkring de objekter den indeholder.
Modeller der tillader ændringer i et view, som ikke automatisk slår igennem i andre views. Dette giver mulighed for fejl i modellen, som er vanskelige at finde (dette svarer til at overskrive en formel i et regneark med en manuelt fastsat værdi).

[redigér]